Søg
Regnskabsregler: Bekendtgørelse nr. 1112 af 21. november 2005 om finansielle rapporter for kreditinstitutter m.fl. § 53, stk. 3 og 4 Dokumenttype: Årsrapport fra 2005Regnskabsår: 2005Afgørelsesdato: 6. juli 2006
Afgørelsen vedrører et pengeinstitut, som i årsrapporten for 2005 havde indregnet gruppevise nedskrivninger i resultatopgørelsen, svarende til 22,1 % af pengeinstituttets resultat før skat i 2005.
Pengeinstituttet havde foretaget gruppevise nedskrivninger på fire grupper.
For gruppen vedrørende transport m.v. var der foretaget nedskrivninger i 2005 på baggrund af en stigning i brændstofprisen på mere end 15 % inden for de sidste 12 måneder.
For gruppen vedrørende privat kunder med engagement under 200 tkr. var der fastsat en nedskrivningsprocent ud fra en femårig tabshistorik med baggrund i sociale hændelser som f.eks. skilsmisse, sygdom og arbejdsløshed. Pengeinstituttet havde på baggrund heraf tilbageført en del af nedskrivningen.
For gruppen for billån vedrørende sociale hændelser havde pengeinstituttet foretaget gruppevise nedskrivninger på billån, på grund af sociale hændelser. Nedskrivningen var foretaget ud fra en 5-årig tabshistorik med sociale hændelser som skilsmisse, sygdom og arbejdsløshed som årsager til tab. Derudover havde pengeinstituttet lagt til grund, at der i porteføljen var lån, hvorpå der var indtruffet tabsbegivenheder, som blot ikke var kommet til pengeinstituttets kendskab, og som dermed ikke var udtaget af porteføljen til individuel vurdering. Pengeinstituttet havde for at tage højde for sådanne indtrufne tabsbegivenheder udarbejdet en meget overordnet model til brug for gruppevise nedskrivninger.
For gruppen for billån vedrørende trepartsforhold havde pengeinstituttet foretaget nedskrivninger i åbningsbalancen pr. 1. januar 2005. Til grund herfor havde pengeinstituttet lagt, at der i en konkret sag fra 2004 i fogedretten blev rejst tvivl om gyldigheden af pengeinstituttets bilpantebrev. Da pengeinstituttet vurderede, at der i porteføljen var tale om en række af ensartede lån, blev der foretaget nedskrivning af alle billån.
Derudover havde pengeinstituttet forøget denne nedskrivning i 2005 ud fra en historik på antal lån med restancer, betalingsstop og forsikringsrestancer. Pengeinstituttet oplyste, at stigningen skyldtes at pengeinstituttet, efter en juridisk vurdering, over en periode i 2005 havde evalueret konsekvensen og risikoen for tab, såfremt bankens bilpantebreve blev erklæret ugyldige.
Derudover meddelte pengeinstituttet, at en tilsidesættelse af pengeinstituttets pant i sagens natur var en objektiv indikation på forøgelse af pengeinstituttets kalkulerede risiko og dermed en objektiv indikation på værdiforringelse. Nedskrivningen pr. 1. januar 2005 var baseret på et skøn over konsekvensen af et muligt manglende pant, og det forventede cash flow.
Pengeinstituttet meddelte efterfølgende, at den havde revurderet modellen for gruppevise nedskrivninger på billån vedrørende trepartsforhold. Denne revurdering havde medført, at nedskrivningsprocenten fremover alene anvendtes på billån sikret ved bilpantebreve og ikke på samtlige billån. Ændringen betød, at der i 2. kvartal 2006 ville blive tilbageført en del af nedskrivningen.
Ifølge regnskabsbekendtgørelsen § 53, stk. 3, fremgår, at:
"Ved gruppevis vurdering anses objektiv indikation for værdiforringelse at være indtruffet, når observerbare data indikerer, at der er indtruffet et fald i de forventede fremtidige betalinger fra den pågældende gruppe af udlån eller tilgodehavender, som kan måles pålideligt, og som ikke kan henføres til enkelte udlån eller tilgodehavender i gruppen, herunder
1) forværring af betalingsmønstret fra den pågældende gruppe af udlån eller tilgodehavender eller
2) ændring i forhold, der erfaringsmæssigt har sammenhæng med omfanget af betalingssvigt en gruppe af udlån eller tilgodehavender som den foreliggende."
Af regnskabsbekendtgørelsens § 53, stk. 4, fremgår, at:
"Hvis der foreligger objektiv indikation for værdiforringelse af en gruppe af udlån… skal den samlede værdi af gruppen… nedskrives med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger fra gruppen."
Af Finanstilsynets orienteringsbrev af 17. december 2004 fremgår blandt andet:
"Finanstilsynet er opmærksomt på, at datagrundlaget for de gruppevise nedskrivninger i en opstartsperiode - herunder ved udarbejdelse af åbningsbalancen (pr. 1.januar 2005) - ikke er fuldt udbygget, og at det i en sådan periode vil være nødvendigt at foretage visse kvalificerede skøn."
Af Finanstilsynets orienteringsbrev af 8. juli 2005 fremgår blandt andet:
"Har et institut slet ikke indregnet gruppevise nedskrivninger med henvisning til, at datagrundlaget for disse endnu ikke er på plads, er der tale om en ikke anvendelig fremgangsmåde. Instituttet vil i så fald skulle foretage et kvalificeret skøn."
Af Finanstilsynets orienteringsbrev af 19. december 2005 fremgår blandt andet:
"Selv om instituttet ikke kan leve op til dokumentationskravene vedrørende de gruppevise vurderinger, betyder dette dog ikke, at instituttet kan undlade at vurdere dette nedskrivningsbehov. Hvis model og/eller datagrundlag endnu ikke er på plads, er instituttet forpligtet til at udøve et kvalificeret skøn over effekten på nedskrivningsbehovet af indtrufne begivenheder og oplyse, på hvilket grundlag man er nået til den objektive indikation for værdiforringelse (eller til, at der ikke er en sådan objektiv indikation) og det beregnede nedskrivningsbehov."
Fondsrådet fandt ikke anledning til at anfægte de gruppevise nedskrivninger vedrørende grupperne for transport m.v. og privatkunder med engagement under 200 tkr. Vedrørende gruppen for transport m.v. havde pengeinstituttet oplyst, at nedskrivningen var sket som følge af stærkt stigende brændstofpriser. Vedrørende gruppen for privatkunder med engagement under 200 tkr., havde Fondsrådet vurderet, at det på baggrund af faldende arbejdsløshed, lavt renteniveau og stigende huspriser, forekom relevant, at der kunne foretages tilbageførsel af den anførte størrelse.
Det var Fondsrådets vurdering, at de i pengeinstituttets resultatopgørelse for 2005 indregnede gruppevise nedskrivninger vedrørende billån ikke var foretaget i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr. 1112 af 21. november 2005 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (regnskabsbekendtgørelsen). Pengeinstituttet havde ved sine redegørelser ikke kunnet sandsynliggøre, at de indregnede gruppevise nedskrivninger var foretaget på grundlag af forhold indtruffet i 2005.
Af de fremsendte redegørelser fremgik endvidere, at de gruppevise nedskrivninger var foretaget på baggrund af beregnede nedskrivningsprocenter ud fra historiske data og ikke på grundlag af opstilling af eksplicitte betalingsrækker.
Vedrørende de øgede gruppevise nedskrivninger på gruppen af billån vedrørende trepartsforhold var det Fondsrådets opfattelse, at der med den fornyede juridiske vurdering forelå en regulerende begivenhed, som var indtrådt i 1. kvartal 2005. På dette tidspunkt havde pengeinstituttet ikke offentliggjort regnskabsoplysninger vedrørende 2005, hvorfor det var Fondsrådets vurdering, at pengeinstituttet burde have reguleret åbningsbalancen pr. 1. januar 2005 i stedet for at indregne beløbet i resultatopgørelsen.
Som konsekvens af at det var Fondsrådets opfattelse, at den i 2005 foretagne nedskrivning burde have været indregnet i åbningsbalancen, var det Fondsrådets vurdering, at tilbageførslen ligeledes skulle henføres til åbningsbalancen pr. 1. januar 2005 og dermed reducere nedskrivningen pr. 1. januar 2005 i stedet for at blive tilbageført i 2. kvartal 2006.
Angående gruppen for billån vedrørende sociale hændelser var det Fondsrådets vurdering, at pengeinstituttet ikke havde påvist, at den foretagne nedskrivning var sket på baggrund af objektive indikationer indtruffet i 2005, som bevirker enten en forværring af betalingsmønstret for gruppen eller en ændring i forhold, der erfaringsmæssigt har sammenhæng med omfanget af betalings svigt. Pengeinstituttet har derimod anført, at det løbende har konstateret tab og har i sin vurdering lagt til grund, at der i gruppen er lån, hvorpå der er indtruffet tabsbegivenheder, som blot ikke er kommet til pengeinstituttets kendskab. Pengeinstituttet havde i sin redegørelse henvist generelt til sociale hændelser som skilsmisse, sygdom og arbejdsløshed men ikke specifikt til, hvilke af disse sociale hændelser der i 2005 havde ændret sig således, at der var sket en forværring af betalingsmønstret siden 1. januar 2005.
Fondsrådet påtalte, at pengeinstituttets gruppevise nedskrivninger på udlån i årsrapporten for 2005 angående billån vedrørende sociale forhold ikke var opgjort i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens § 53, idet pengeinstituttet efter Fondsrådets opfattelse ikke havde kunnet sandsynliggøre, at nedskrivningen var foretaget på baggrund af forhold indtruffet i 2005, som bevirkede fald i de forventede fremtidige betalinger.
Fondsrådet påtalte, at pengeinstituttets gruppevise nedskrivninger på udlån i årsrapporten for 2005 angående billån vedrørende trepartsforhold ikke var opgjort i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens § 53, idet nedskrivningen efter Fondsrådets opfattelse var foretaget på baggrund af en regulerende begivenhed, som bevirkede, at nedskrivningen burde have været foretaget i åbningsbalancen pr. 1. januar 2005.
Fondsrådet påtalte, at der var konstateret fejl i nedskrivningsgrundlaget for billån vedrørende trepartsforhold, hvorved nedskrivningen i 2005 blev foretaget med ca. 10 mio.kr. for meget.
Fondsrådet påbød pengeinstituttet at offentliggøre korrigerende/supplerende information til årsrapporten for 2005, hvor pengeinstituttet undlader at foretage indregning i 2005 af de ikke sandsynliggjorte gruppevise nedskrivninger, på billån vedrørende sociale hændelser i 2005. Endvidere skulle pengeinstituttet reducere nedskrivningen på billån vedrørende trepartsforhold i åbningsbalancen pr. 1. januar 2005 samt undlade at foretage indregning i resultatopgørelsen i 2005 af de gruppevise nedskrivninger på billån vedrørende trepartsforhold, men i stedet at indregne nedskrivningen i åbningsbalancen pr. 1. januar 2005.
Fondsrådet tog ikke stilling til pengeinstituttets individuelle nedskrivninger.
Af de korrigerede/supplerende oplysninger skulle det fremgå, at den af instituttet tidligere offentliggjorte finansielle information i form af årsrapporten for 2005 indeholdt en væsentlig fejl, hvorledes korrektionen af fejlen påvirkede pengeinstituttets årsrapport for 2005.
Fondsrådet gjorde opmærksom på, at den korrigerede/supplerende information ikke er at betragte som en integreret del af den allerede offentliggjorte årsrapport for 2005 men et tillæg hertil. Instituttet skulle derfor i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens § 82, stk. 1, og § 85, stk. 7, korrigere fejlen i den næstkommende delårs- og årsrapport.
Fondsrådet påtalte herudover, at der som grundlag for beregning af de i årsrapporten for 2005 indregnede gruppevise nedskrivninger ikke var opstillet eksplicitte betalingsrækker. Fondsrådet påbød pengeinstituttet fremover at opstille eksplicitte betalingsrækker ved beregning af gruppevise nedskrivninger.
Ud over de gruppevise nedskrivninger mv. blev der ved gennemgangen af instituttets årsrapport fundet enkelte fejl og mangler, som instituttet blev påbudt at rette op på fremover.
Oprettet d. 14.11.2006 og sidst redigeret d. 14.11.2006