Søg
Regnskabsregler: Bekendtgørelse nr. 1112 af 21. november 2005 om finansielle rapporter for kreditinstitutter m.fl. § 53, stk. 3 og 4 Dokumenttype: Årsrapport fra 2005Regnskabsår: 2005Afgørelsesdato: 6. juli 2006
Afgørelsen vedrører et pengeinstitut, der havde indregnet gruppevise nedskrivninger, i resultatopgørelsen svarende til 7,5 % af resultatet før skat. Pengeinstituttet havde derudover indregnet gruppevise nedskrivninger i åbningsbalancen svarende til 8,0 % af egenkapital primo 2005.
Pengeinstituttet havde indregnet gruppevise nedskrivninger for 4 grupper.
For gruppen for privatkunder med ejerbolig var nedskrivningen formindsket, hvilket pengeinstituttet anså for at være i overensstemmelse med det generelle tabsmønster for kunder med fast ejendom. For gruppen for privatkunder med lejebolig var nedskrivningen forøget med henvisning til, at kunderne i dette segment var svagere økonomisk funderet og havde mindre økonomisk råderum.
For gruppen for privatkunder med ukendt boligtype, som var en midlertidig gruppe som følge af manglende registreringer, var nedskrivningen forøget med den begrundelse, at nedskrivningsprocenten skulle ligge i et interval mellem nedskrivningsprocenten for de to første grupper, og banken havde derfor valgt at forøge nedskrivningsprocenten på denne gruppe, uden at dette herudover var blevet begrundet nærmere.
For gruppen for erhvervskunder oplyste pengeinstituttet, at det i løbet af 2005 havde påbegyndt implementering af et nyt system til kreditsegmentering af erhvervskunder. Kunderegistreringen, ultimo 2005 viste, at ca. 50 % af pengeinstituttets kunder var placeret i de to dårligste segmenter. Med udgangspunkt heri havde pengeinstituttet forøget nedskrivningen.
Derudover lagde pengeinstituttet til grund, at den samlede stigning i de gruppevise nedskrivninger var væsentligt påvirket af det stigende udlån.
For så vidt angik de i åbningsbalancen indregnet gruppevise nedskrivninger anførte pengeinstituttet i en redegørelse en række indtrufne begivenheder, som det anså for objektive indikationer for værdiforringelse af lån og kreditter i grupperne, og som dermed påvirkede pengeinstituttets skøn over nedskrivningsbehovet primo 2005.
Begivenhederne, som var iagttaget af pengeinstituttets var:
Med redegørelsen fulgte en række grafer, som viste udviklingen i de indtrufne begivenheder i perioden op til 1. januar 2005 samt perioden efter.
I henhold til resultatopgørelsen
Ifølge regnskabsbekendtgørelsen § 53, stk. 3, fremgår, at:
"Ved gruppevis vurdering anses objektiv indikation for værdiforringelse at være indtruffet, når observerbare data indikerer, at der er indtruffet et fald i de forventede fremtidige betalinger fra den pågældende gruppe af udlån eller tilgodehavender, som kan måles pålideligt, og som ikke kan henføres til enkelte udlån eller tilgodehavende i gruppen, herunder
1) forværring af betalingsmønstret fra den pågældende gruppe af udlån eller tilgodehavender eller
2) ændring i forhold, der erfaringsmæssigt har sammenhæng med omfanget af betalingssvigt en gruppe af udlån eller tilgodehavender som den foreliggende."
Af regnskabsbekendtgørelsens § 53, stk. 4, fremgår, at:
"Hvis der foreligger objektiv indikation for værdiforringelse af en gruppe af udlån… skal den samlede værdi af gruppen… nedskrives med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger fra gruppen."
I henhold til primo balancen
Af Finanstilsynets orienteringsbrev af 17. december 2004 fremgår det blandt andet at:
"Eftersom gruppeinddelingen efter de nye regler første gang finder sted i forbindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen pr. 1. januar 2005, er det vanskeligt at fastslå, om der er sket en forværring af betalingsmønsteret fra gruppen siden den første indregning.
Principielt set kan forholdet kun undersøges ved for hvert udlån, som placeres i en gruppe, at opgøre, hvilke forventninger instituttet havde til det pågældende udlån på det tidspunkt, hvor udlånet blev ydet. Gruppens samlede oprindelige forventninger kan herefter opgøres og sammenholdes med de aktuelle forventninger, hvorved det kan konstateres, om der er sket en forværring af betalingsmønsteret.
Denne fremgangsmåde vil i praksis være vanskelig for flere institutter at følge, idet ikke alle institutter nødvendigvis har skønnet over de forventede betalingsstrømme ved etablering af de eksisterende udlån.
Som følge heraf kan Finanstilsynet acceptere, hvis det enkelte institut i forbindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen alene vurderer, om der er sket en forværring af betalingsmønsteret fra en gruppe af udlån ved at sammenholde den gennemsnitlige risikopræmie på gruppens udlån med den risikopræmie, som instituttet ville forlange, hvis gruppen af udlån skulle ydes pr. 1. januar 2005.
Med andre ord skal instituttet foretage en nedskrivning af gruppen, hvis instituttet pr. 1. januar 2005 ville forlange en større gennemsnitlig risikopræmie for at udstede den pågældende gruppe af udlån end den gennemsnitlige risikopræmie, som rent faktisk er indeholdt i den gennemsnitlige rente for gruppen."
Af Finanstilsynets orienteringsbrev af 19. december 2005 fremgår:
"...Hvis model og/eller datagrundlag endnu ikke er på plads, er instituttet forpligtet til at udøve et kvalificeret skøn over effekten på nedskrivningsbehovet af indtrufne begivenheder og oplyse, på hvilket grundlag man er nået til den objektive indikation for værdiforringelse (eller til, at der ikke er en sådan objektiv indikation) og der beregnede nedskrivningsbehov."
Åbningsbalancen
På baggrund af de af pengeinstituttet afgivne redegørelser var det Fondsrådets opfattelse, at de i pengeinstituttets årsrapport for 2005 indregnede gruppevise nedskrivninger i instituttets åbningsbalance ikke var foretaget i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr. 1112 af 21. november 2005 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (regnskabsbekendtgørelsen). Pengeinstituttet havde ved sine redegørelser ikke kunnet sandsynliggøre sammenhængen mellem de af pengeinstituttet identificerede tabsbegivenheder og gruppevise nedskrivninger primo 2005.
Fondsrådet vurdering af de af pengeinstituttet anførte begivenheder
1. Udvikling i overtræk
Det indsendte materiale over udviklingen i overtræk i 2004 udviste for alle fire grupper et næsten konstant niveau med en meget marginal stigning. Når der var taget hensyn til pengeinstituttets udlånsvækst i 2004, måtte dette betyde, at overtræk i forhold til udlån, havde været faldende i 2004.
2. Energipriser
Det indsendte materiale over udvikling i prisindeks for brændsel, el, gas og varme, udviste en stigning, som pengeinstituttet forventede ville øve betydelig indflydelse på kundernes økonomiske råderum.
Pengeinstituttet havde hverken i sin tidligere fremsendte redegørelse eller på et møde med tilsynet oplyst, at dette forhold havde haft betydning for pengeinstituttets vurdering af de gruppevise nedskrivninger såvel primo som ultimo 2005.
3. Renteudviklingen
Pengeinstituttet havde konstateret en betydelig anvendelse af variabelt forrentede lån og dermed øget rentefølsomhed. Også anvendelsen af afdragsfrie lån var for pengeinstituttets kunder øget både i 2004 og 2005. Efter Fondsrådets opfattelse kunne det ændrede lånemønster ikke begrunde en nedskrivning, hverken primo eller ultimo 2005, idet forudsætningen herfor var, at der skulle være indtrådt en forværring af betalingsrækkerne for gruppen. Fondsrådet pegede i den forbindelse også på, at pengeinstituttets sikkerheder var blevet forøget på grund af stigende ejendomspriser.
4. Konkurser (kun virksomheder)
Det materiale, som pengeinstituttet havde fremlagt, over erklærede konkurser i perioden udviste et konstant niveau siden 2002. Med det fremlagte materiale, var det Fondsrådets vurdering, at pengeinstituttet ikke havde sandsynliggjort, at der var en sammenhæng mellem den objektive indikation og sandsynligheden for fald i de fremtidige forventede betalingsstrømme fra gruppen.
5. Skilsmisser (kun privatkunder)
Pengeinstituttet oplyste at der havde været en stigning i skilsmisser frem til ultimo 2004, samt at niveauet var forøget frem til medio 2005. Ud fra den fremsendte graf var det Fondsrådets opfattelse, at der var sket et fald i antallet af skilsmisser i løbet af 2004, og at antallet af skilsmisser efter en kortvarig stigning i begyndelsen af 2005 i den sidste halvdel af 2005 var faldet til et niveau, der var lavere end i 2004, hvorfor der ikke samlet set var tale om en forværing.
6. Anvendelse af forbrugslån/kortkøb
Pengeinstituttet havde konstateret en eskalering i brug af forbrugslån og kortkøb. Da disse sædvanligvis er betinget af automatisk afregning via PBS, er der en tendens til, at kunders forbrug ender som overtræk på konti i banken. Det var Fondsrådets vurdering at ud fra de, af pengeinstituttet, fremsendte grafer, at overtræk for de private grupper udviste et fald. Derudover var det ikke muligt på baggrund af redegørelsen at se, hvorledes denne objektive indikation havde påvirket nedskrivningerne dels i åbningsbalancen og dels i de gruppevise nedskrivninger ultimo 2005.
7. Ledighed
Pengeinstituttet oplyste, at hverken lokalt eller på landsplan havde ledigheden givet pengeinstituttet grund til overvejelser om nedskrivning, men nævnte, at to store virksomheder i området, som begge havde undergået væsentlige forandringer af negativ karakter - blev tillagt en stor betydning for beskæftigelsen i området. Pengeinstituttet oplyste, at den ikke havde tillagt dette nogen betydning ved vurderingen af nedskrivningsbehovet pr. 1. januar 2005, men anså det som en objektiv indikation for værdiforringelse indtrådt i 2005.
Resultatopgørelsen
Angående de indregnede gruppevise nedskrivninger i resultatopgørelsen havde Fondsrådet ikke fundet anledning til at anfægte de gruppevise nedskrivninger ultimo 2005 vedrørende grupperne for privat kunder med henholdsvis ejerbolig og lejebolig, der alene havde en marginal påvirkning af driftsresultatet. Dog var det Fondsrådets opfattelse at nedskrivningerne for gruppen for privatkunder med ukendt boligtype og for gruppen for erhvervskunder, ikke var foretaget i overensstemmelse med reglerne i regnskabsbekendtgørelsen.
Pengeinstituttet havde ikke påvist objektive indikationer, som indikerede, at der i 2005 skulle være indtruffet fald i de fremtidige betalinger fra grupperne. Vedrørende gruppen for erhvervskunder, var det med hensyn til indikationen overtræk, ikke muligt objektivt og dokumenterbart, at konstatere, om der var sket en forværring af betalingsmønstret fra grupperne i 2005, da banken ikke ved åbningsbalancen havde vurderet, hvilke betalingsstrømme, der forventes fra gruppen. De anfægtede nedskrivninger i resultatopgørelsen udgjorde 8,1 % af det offentliggjorte resultat før skat.
Fondsrådet påbød instituttet at offentliggøre korrigerende/supplerende information til årsrapporten for 2005.
Fondsrådet påtalte, at pengeinstituttets gruppevise nedskrivninger på udlån i åbningsbalancen pr. 1. januar 2005 ikke var opgjort i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens § 53, idet pengeinstituttet efter Fondsrådets opfattelse ikke havde kunnet sandsynliggøre en sammenhæng mellem de af pengeinstituttet identificerede tabsbegivenheder indtruffet før 1. januar 2005 og de i åbningsbalancen indregnede gruppevise nedskrivninger.
Fondsrådet påbød derfor pengeinstituttet at undlade i den korrigerende/supplerende information at foretage indregning i åbningsbalancen pr. 1. januar 2005 af de gruppevise nedskrivninger, for hvilke pengeinstituttet ikke havde kunnet sandsynliggøre sammenhængen med de af pengeinstituttet identificerede tabsbegivenheder indtruffet før 1. januar 2005.
Samtidig meddelte Fondsrådet pengeinstituttet, at det ikke kunne udelukkes at nogle af de gruppevise nedskrivninger som pengeinstituttet havde indregnet i åbningsbalancen rent faktisk skulle indregnes, men at pengeinstituttet med de fremsendte redegørelser ikke havde kunnet sandsynliggøre dette. Derfor skulle pengeinstituttet tage stilling hertil ved udarbejdelsen af de korrigerende oplysninger.
Fondsrådet påtalte, at pengeinstituttets gruppevise nedskrivninger på udlån i årsrapporten for 2005 ikke var opgjort i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens § 53, idet pengeinstituttet efter Fondsrådets opfattelse ikke havde kunnet sandsynliggøre, at nedskrivningen på 2 af grupperne svarende til 8,1 % af resultatet før skat var foretaget på baggrund af forhold indtruffet i 2005, som bevirker fald i de forventede fremtidige betalinger.
Fondsrådet påbød derfor pengeinstituttet at undlade i den korrigerende/supplerende information at foretage indregning i resultatopgørelsen i 2005 af de ikke sandsynliggjorte gruppevise nedskrivninger svarende til 8,1 % af resultatet før skat.
Af de korrigerede/supplerende oplysninger skulle det fremgå, at den af instituttet tidligere offentliggjorte finansielle information i form af årsrapporten for 2005 indeholdt en væsentlig fejl, samt hvorledes korrektionen af fejlen påvirkede pengeinstituttets årsrapport for 2005.
Fondsrådet gjorde opmærksom på, at den korrigerede/supplerende information ikke er at betragte som en integreret del af den allerede offentliggjorte årsrapport for 2005, men et tillæg hertil. Instituttet skal derfor i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens § 82, stk. 1, og § 85, stk. 7, korrigere fejlen i den næstkommende delårs- og årsrapport.
Herudover påbød Fondsrådet pengeinstituttet femover at opstille eksplicitte betalingsrækker ved beregning af gruppevise nedskrivninger.
Ud over de gruppevise nedskrivninger mv. blev der ved gennemgangen af instituttets årsrapport fundet enkelte fejl og mangler, som pengeinstituttet blev pålagt at rette op på fremover.
Oprettet d. 14.11.2006 og sidst redigeret d. 14.11.2006