Indregning af udstedte obligationer

Regnskabsregler: IAS 32
Dokumenttype: Årsrapport
Regnskabsår: 2006
Dato for afgørelse: 1. oktober 2007

1. Beskrivelse af sagen

Virksomheden har i årsrapporten for 2006 oplyst, at virksomhedens udstedte obligationer regnskabsmæssigt anses for egenkapital efter IAS 32, grundet lånenes særlige karakteristika. Det fremgår endvidere, at rentebetalinger på de udstedte obligationslån regnskabsmæssigt er behandlet som udbytte.

Sagen drejer sig om, hvorvidt virksomheden kan anvende reglerne i IAS 32 om sammensatte finansielle instrumenter ved indregning af virksomhedens udstedte obligationer og oplysningskrav i denne forbindelse.

2. Retligt grundlag

IAS 32.11 indeholder følgende definition på en finansiel forpligtelse og et egenkapitalinstrument:

”En finansiel forpligtelse er enhver forpligtelse, der består af:

(a) en kontraktlig forpligtelse til at:
(i) overdrage likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver til en anden virksomhed eller
(ii) udveksle finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser med en anden virksomhed på potentielt ugunstige betingelser for virksomheden eller
(b) en kontrakt, som skal eller kan afregnes i virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter, og som er:
(i) et ikke-afledt finansielt instrument, for hvilket virksomheden er eller kan blive forpligtet til at overdrage et variabelt antal af virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter eller
(ii) et afledt finansielt instrument, som skal eller kan afregnes på anden måde end ved udveksling af et fast beløb i likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver med et bestemt antal af virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter. I denne forbindelse omfatter virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter ikke instrumenter, som selv udgør kontrakter vedrørende fremtidig modtagelse eller overdragelse af virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter.”

Et egenkapitalinstrument er enhver kontrakt, som repræsenterer en andel af den forskelsværdi, der fremkommer, når man fra alle virksomhedens aktiver trækker alle dens forpligtelser.”

IAS 32.15 indeholder bestemmelser om det grundlag, som klassificeringen af det finansielle instrument skal foretages på:

”Udstederen af et finansielt instrument skal på tidspunktet for den første indregning klassificere instrumentet eller dets enkelte dele som en finansiel forpligtelse, et finansielt aktiv eller et egenkapitalinstrument i overensstemmelse med kontraktens indhold og definitionen på en finansiel forpligtelse, et finansielt aktiv og et egenkapitalinstrument.”

IAS 32.28 indeholder regler for sammensatte finansielle instrumenter:

”Udstederen af et ikke-afledt finansielt instrument skal vurdere vilkårene for det finansielle instrument for at afgøre, hvorvidt det både indeholder et forpligtelses- og et egenkapitalelement. Sådanne elementer skal klassificeres separat som finansielle forpligtelser, finansielle aktiver eller egenkapitalinstrumenter i overensstemmelse med afsnit 15.”

IAS 32.35 indeholder regler vedrørende renter, udbytter og gevinster:

”Renter, udbytter, tab og gevinster vedrørende et finansielt instrument eller et element, som er klassificeret som en finansiel forpligtelse, skal indregnes som indtægt eller omkostning i resultatet. Virksomheden skal indregne udbetaling til indehavere af et egenkapitalinstrument direkte på egenkapitalen efter skat.”

Af IAS 32, AG 37, fremgår:

”Nedenstående eksempel illustrerer anvendelsen af afsnit 35 på et sammensat finansielt instrument. Det antages, at en ikke-kumulativ præferenceaktie indebærer tvungen indløsning mod likvide beholdninger om fem år, men at virksomheden kan vælge at udbetale udbytte inden dette indløsningstidspunkt. Et sådant instrument er et sammensat finansielt instrument, hvor forpligtelseselementet udgør nutidsværdien af indløsningsbeløbet. Afvikling af effekten af diskontering på dette element indregnes i resultatet og klassificeres som en renteomkostning. Eventuelt udbetalt udbytte knytter sig til egenkapitalelementet og indregnes derfor som en udlodning af resultat. En tilsvarende behandling ville finde anvendelse, hvis der ikke var tale om tvungen indløsning, men indløsning efter indehavers ønske, eller ved aktier med tvungen konvertering til et variabelt antal ordinære aktier, som beregnes, så de svarer til et bestemt beløb eller et beløb baseret på ændringer i en underliggende variabel (eksempelvis en råvarepris). Hvis et eventuelt ikke-udbetalt udbytte lægges til indløsningsbeløbet, er hele instrumentet dog en forpligtelse. I så fald klassificeres et eventuelt udbytte som en renteomkostning.”

Endvidere fremgår det af IAS 32, AG 26, at:

”Når præferenceaktier ikke kan indløses, afhænger klassifikationen af de øvrige rettigheder, der er knyttet til aktierne. Klassifikationen er baseret på en vurdering af kontraktens indhold og definitionen på en finansiel forpligtelse og et egenkapitalinstrument. Når udsteder kan vælge, om der skal foretages udlodning til indehavere af præferenceaktier, hvad enten de er kumulative eller ikke-kumulative, er aktierne egenkapitalinstrumenter. Klassifikationen af en præferenceaktie som et egenkapitalinstrument eller en finansiel forpligtelse påvirkes ikke af eksempelvis:
(a) tidligere foretagne udlodninger,
(b) om udsteder har til hensigt at foretage udlodninger i fremtiden,
(c) en mulig negativ påvirkning af kursen på udsteders ordinære aktier, hvis der ikke foretages udlodninger (på grund af restriktioner på udbetalingen af udbytte på de ordinære aktier, hvis der ikke udbetales udbytte på præferenceaktierne),
(d) den beløbsmæssige størrelse af udsteders reserver,
(e) udsteders forventninger til resultatet for et regnskabsår eller
(f) udsteders mulighed eller manglende mulighed for at påvirke den beløbsmæssige størrelse af årets resultat.”

Virksomheden har oplyst, at de ikke har førtidsimplementeret IFRS 7, hvorfor de specifikke oplysningsbestemmelser i IAS 32.60 finder anvendelse i årsrapporten for 2006.

3. Fondsrådets vurdering

Virksomheden har vurderet, at det udstedte obligationslån er et sammensat finansielt instrument efter IAS 32’s regler om sammensatte finansielle instrumenter. Virksomheden har derfor foretaget en opsplitning af instrumentet i to bestanddele, dels en gældsforpligtelse vedrørende hovedstolen og dels et egenkapitalelement vedrørende rentedelen.

Gældsforpligtelsen (hovedstolen) er målt til tilnærmelsesvis kr. 0, idet der er tale om et lån med en løbetid på et 3 cifret antal år, som skal tilbagediskonteres til nutidsværdi, jf. IAS 39.

Da virksomheden har mulighed for helt at undlade rentebetaling på hovedstolen, er det virksomhedens opfattelse, at der regnskabsmæssigt er tale om et sammensat finansielt instrument efter IAS 32, hvor rentedelen udgør et egenkapitalelement ud fra det faktum, at der ikke eksisterer en retlig eller en faktisk forpligtelse om afregning. Forskellen mellem det modtagne provenu og den tilbagediskonterede gæld er herefter indregnet som egenkapitalreserve. Det betyder, at det i dette tilfælde er det samlede provenu, som er indregnet som egenkapitalreserve.

Generelt indeholder IAS 32 ikke en definition af, hvornår der er tale om et sammensat instrument. Det overlades dermed til virksomhederne at vurdere, hvorvidt der er tale om et sammensat instrument ud fra de definitioner, der er givet på henholdsvis et gældsinstrument og et egenkapitalinstrument og de eksempler, der er givet i IAS 32, jf. IAS 32.28. Virksomhedernes vurdering skal foretages på baggrund af det finansielle instruments indhold frem for formen, jf. IAS 32.18. Af basis for conclusion til IAS 32 fremgår det, at IASB har ment, at formen - hvor det finansielle instrument er i ét instrument frem for to separate instrumenter - ikke skal være afgørende for, hvordan instrumentet skal klassificeres.

standarden giver i IAS 32, AG 31 og 37, eksempler på, hvornår der er tale om et sammensat finansielt instrument og nævner f.eks. en konvertibel obligation eller en præferenceaktie med tvungen indløsning mod likvide beholdninger om eksempelvis fem år, men hvor virksomheden kan vælge at udbetale udbytte inden dette indløsningstidspunkt.

Vedrørende virksomhedens obligationslån kan det diskuteres, hvorvidt virksomhedens udstedte obligationer svarer til de i standarden angivne eksempler, som er almindelige eksempler på sammensatte finansielle instrumenter. En konvertibel obligation er et klart eksempel på et sammensat finansielt instrument, idet den indeholder dels et gældselement og dels en option på konvertering til aktier. En præferenceaktie er et finansielt instrument, som enten kan være indløselig eller ikke-indløselig. Er der tale om ikke indløselige præferenceaktier, så skal klassifikationen ske på baggrund af de andre vilkår, som knytter sig til dem. Er der tale om indløselige præferenceaktier, hvor virksomheden kan vælge, hvorvidt der betales udbytte, så er der tale om et sammensat instrument, jf. IAS 32, AG 37.

I begge eksempler er der tale om aktier eller konvertering til aktier i juridisk forstand. IAS 32 stiller dog ikke i definitionen på et egenkapitalinstrument krav om, at der skal være tale om aktier (som f.eks. defineret i den danske selskabsret), idet definitionen på et egenkapitalinstrument ifølge IAS 32:

”er enhver kontrakt, som repræsenterer en andel af den forskelsværdi, der fremkommer, når man fra alle virksomhedens aktiver trækker alle dens forpligtelser”

Modsætningsvist følger det af definitionen på en finansiel forpligtelse, at dette er en kontraktlig fastsat pligt til at overdrage likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver til en anden virksomhed. Det er derfor Fondsrådets vurdering, at det forhold, at virksomheden i henhold til kontrakten kan vælge, hvorvidt de ønsker at afregne renterne bevirker at disse kan rummes indenfor IAS 32’s definition på et egenkapitalinstrument.

Det er derfor Fondsrådet vurdering, at virksomheden i det konkrete tilfælde kan anvende reglerne om sammensatte finansielle instrumenter i IAS 32.28. Det er dog en forudsætning herfor, at virksomheden fortsat vurderer, at betingelserne i kontrakten svarer til de i IAS 32, AG 26 og AG 37 angivne eksempler ud fra en analogibetragtning.

Da virksomhedens obligationslån er et unikt, individuelt og enkeltstående finansielt instrument af væsentlig betydning for virksomhedens årsrapport understregede Fondsrådet vigtigheden af, at der af hensyn til investorerne gives fyldestgørende oplysninger om obligationslånet i overensstemmelse med IFRS. Virksomheden havde efter Fondsrådets vurdering ikke givet alle de i IAS 32.60 (fremover IFRS 7 og IAS 1) krævede oplysninger om betingelser, vilkår og anvendt regnskabspraksis, herunder beskrivelse af tilbagediskontering af gælden samt benævnelsen vedrørende rentebetalingen.

4. Fondsrådets afgørelse og reaktion

Fondsrådet påbød virksomheden at give alle de i IAS 32.60 (fremover IFRS 7 og IAS 1) krævede oplysninger om betingelser, vilkår og anvendt regnskabspraksis for virksomhedens udstedte obligationer i fremtidige rapporter.

Oprettet d. 12.06.2009 og sidst redigeret d. 28.01.2008

Tilføj til dokumentmappen