Pengeinstituts beregning af nedskrivningsbehov på udlån (opstilling af eksplicitte betalingsstrømme og tilbagediskontering)

Fondsrådet afgørelse i 2. halvår af 2005 om et pengeinstituts beregning af nedskrivningsbehov på udlån (opstilling af eksplicitte betalingsstrømme og tilbagediskontering) Regnskabsregler: IAS 39, afsnit 63, AG 84 og regnskabsbekendtgørelsens § 52
Dokumenttype: Undersøgelse af praksis
Regnskabsår: 2005 

1. Beskrivelse af sagen

Der er tale om et pengeinstitut, som for 2005 skal aflægge koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder, og som har oplyst, at moderselskabsregnskabet forventeligt vil blive aflagt efter de danske regnskabsregler i lov om finansiel virksomhed og regnskabsbekendtgørelsen for pengeinstitutter m.v. Der er i forhold til denne problemstilling ikke forskel på de internationale regnskabsstandarder og de omtalte danske regnskabsregler, hvorfor afgørelsen er relevant i forhold til begge regelsæt.

Sagen omhandlede, hvorvidt instituttets metode for beregning af nedskrivningsbehov på individuelt vurderede udlån var i overensstemmelse med reglerne herfor. Fondsrådets kontrol tog ikke udgangspunkt i en konkret års- eller delårsrapport, men byggede på en gennemgang af instituttets praksis.

Ved beregning af nedskrivningsbehov for individuelt vurderede udlån tog instituttet implicit og skønsmæssigt hensyn til effekten af tilbagediskontering. Instituttet skønnede således i forhold til de enkelte delelementer (f.eks. betalingsstrømme fra sikkerheder, fra dividende mv.), om der var en effekt ved tilbagediskontering, og hvis det var tilfældet blev der indregnet et skønsmæssigt fradrag for diskonteringselementet.

2. Retligt grundlag

Det følger af afsnit 63 i IAS 39 og § 52 i regnskabsbekendtgørelsen, at hvis der er indtruffet individuel objektiv indikation for værdiforringelse på et udlån, og dette har en virkning på størrelsen af de forventede fremtidige betalinger fra udlånet, skal udlånets regnskabsmæssige værdi nedskrives til nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger beregnet ved tilbagediskontering med udlånets effektive rente.

3. Fondsrådets vurdering

Det var Fondsrådets vurdering, at instituttets fremgangsmåde ikke fuldt ud var i overensstemmelse med IAS 39, afsnit 63, og § 52 i regnskabsbekendtgørelsen, idet der ikke blev opstillet eksplicitte betalingsrækker, men kun blev foretaget beregning af et blankoelement, hvor der implicit og skønsmæssigt blev taget hensyn til tilbagediskontering på visse af de elementer, der indgik i nedskrivningsberegningen, mens det var usikkert, om der blev taget hensyn til tilbagediskontering for andre elementer.

4. Fondsrådets afgørelse og reaktion
Fondsrådet påbød instituttet at ændre sin fremgangsmåde, således at der i overensstemmelse med IAS 39, afsnit 63, og regnskabsbekendtgørelsens § 52, stk. 3, for alle individuelt vurderede udlån, hvorpå der er konstateret objektiv indikation for værdiforringelse, skal opstilles eksplicitte betalingsstrømme indeholdende alle relevante forventede fremtidige betalingsstrømme fra udlånet.

Fondsrådet påbød endvidere instituttet at foretage eksplicit tilbagediskontering med udlånets effektive rente af samtlige fremtidige forventede betalingsstrømme fra udlånet, således at alle fremtidige forventede betalingsstrømme tilbagediskonteres på samme vis uanset, hvad den enkelte betalingsstrøm kan relateres til.

I sin afgørelse oplyste Fondsrådet instituttet om, at påbuddet kan undlades efterkommet, hvis virkningen af at følge instituttets alternative praksis frem for at følge påbuddet alene er uvæsentlig, jf. IAS 8, afsnit 8.

I den forbindelse understregede Fondsrådet, at instituttet - hvis det vælger at følge en alternativ praksis - skal foretage en væsentlighedsvurdering forud for enhver ekstern regnskabsrapportering, og at denne vurdering skal foretages således, at det vurderes, om alle ikke-korrigerede fejlinformationer i regnskabet (som følge af ikke at følge påbuddet eller opstået på anden vis), både enkeltvist og sammenlagt er uvæsentlige for regnskabet som helhed.